Screenshot

Der er ofte store fordele ved at leve i et seniorbofællesskab. Livskvaliteten opleves bedre, fremhæver undersøgelser ( læs her ). Men i en stor undersøgelse foretaget af “Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd” fortælles, at nok opleves en større livskvalitet, men: “Der er dog også en tendens til, at det oplevede konfliktniveau er større blandt beboerne i seniorbofællesskaberne end det sted, de boede før.” ( Læs her ). Undersøgelsen er foretager hos 3 seniorfællesskaber. Beboerne har vurderet deres egen livskvalitet, trivsel, sociale relationer, naboskab og ensomhed.  Beboerne er blevet spurgt henholdsvis fire måneder, et år og to år efter indflytningen.

3 år i seniorbofællesskab bekræfter mig ( læs her ) i ovenstående fund om konfliktniveau. Dér, hvor det sociale liv kan være ekstra stort, i venskaber, i familien, i kærlighedsforhold – dér kan livet også være ekstra udfordrende.

I seniorbofællesskaber kan det sociale liv vokse, og derfor kan udfordringerne nok også vokse.

Dét, der beskrives i det efterfølgende, er en mulighed for at begrænse konfliktniveauet og løfte fællesskabet.

Hvad kan der gøres?

Inspireret af Carina Heckscher, forfatter og foredragsholder, følger her nogle forslag til, hvordan vi på en enkel måde kan styrke fællesskabet positivt. Carina arbejder med arbejdsfællesskaber, og selvom ikke alt umiddelbart kan overføres til emnet seniorbofællesskaber, kan mange af hendes principper inspirere. Hovedtanken er, at der i fællesskaber gerne skal være glæde, åbenhed og respekt. Et afgørende virkemiddel er, siger Carina, at sætte ord på det man vil og på de udfordringer man har.

I det efterfølgende beskrives en model for seniorbofællesskaber, som har til formål at løfte fællesskabet og dæmpe konfliktniveauet. Modellen har tre elementer:

  • Værdier – hvad betyder noget?
  • Fokus på fællesskabet – hvordan styrker vi det fokus?
  • Skubbe til holdninger og forståelser – hvordan udvikler vi fællesskabet?

Hvad vil vi?

Den første og helt overordnede værdi i denne model er: 

Vi ønsker en kultur med glæde, åbenhed og respekt.

Tre centrale værdier understøtter hovedværdien:

  1. “Vi taler med hinanden, ikke om hinanden”. Det er en positiv værdi , der kan begrænse sladder, som ofte er tegn på uærlighed og manglende åbenhed. Det kan ikke aflive sladder. Det er helle ikke meningen. Men måske er der en lille reflektion: “Vi har jo aftalt …”, som gør det lettere, både at gå til den anden, og at tage imod.
  2. “Vi håndterer konflikter, så de i værste fald bliver uenigheder og hvor vi respektere hinanden.” Uløste konflikter fører til anspændt stemning, hvilket modvirker åbenhed i fællesskabet.
  3. Vi vil bruge en fortælling om “den gode ulv” til fremme et positive møder mellem beboere. Fortællingen lyder: “En bedstefar går tur med sit barnebarn. Bedstefar fortælles: ‘I ethvert menneske findes der to ulve, som er i kamp med hinanden. Den gode ulv er venlig, ærlig, lyttende, hjælpsom. Den onde ulv er uærlig, sladrer, er aggressiv, bagtaler.’ Hvem vinder?’ vil barnebarnet vide. ‘Den du fodrer.’ – siger bedstefar.” Vi vil fodre de gode ulve.

Hvordan gør vi det?

De værdier, der er omtalt, er så indlysende, at (næsten) alle vil være enige i at det er gode værdier for et fællesskab. Der er formentlig ingen der vil påstå, at det er godt at fremme sladder i et fællesskab. Eller påstå, at det er godt for fællesskabet med onde ulve. Eller at påstå, det er godt med konflikter, som ligger og lurer under overfladen og skaber spænding og påvirker stemningen.

Hvorfor så overhovedet nævne de værdier, når de er så indlysende? Fordi det ikke i sig selv er nok. De indlysende værdier hindrer ikke sladder, lukkede konflikter, eller onde ulve. Heller ikke selv om vi har skrevet dem på et stykke papir, der ligger i skuffen. Det tiltag, du læser om lige her, vil heller ikke – og skal ikke – stoppe sladder, konflikter eller onde ulve. MEN det kan gøre en forskel ved at begrænse det.

Der skal sættes ord på.

Fokus på fællesskabet holdes ved at sætter ord på værdierne. Sige dem højt og bekræfte dem i fællesskab. Det betyder nemlig, at værdierne hjælper til med at holde fokus på fællesskabet.

Sammen taler om værdierne. Rette dem til, så det er vores. Vi siger dem højt på et møde. Siger til hinanden, at sådan vil vi gøre det.

Som sagt: Det vil og skal ikke hindre, at der er sladder, lukkede konflikter og onde ulve. Men det kan dæmpe det tilstrækkeligt til at det kan gøre en forskel.

Hvordan fastholder vi det?

Ganske kort: Fokus skal vedligeholdes og værdierne skal under huden. Derfor skal der med mellemrum vendes tilbage til værdierne. Tales om dem. Rettes til og bekræftes, at det er sådan vi gør det. Det vil fæstne værdierne.

“Seniorbofællesskab – hvordan?”

Screenshot


2 svar til ““Seniorbofællesskab – hvordan?””

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *