Seniorbofællesskab med liv og glæde.

I et seniorbofællesskab (1) får du mulighed for et aktivt fællesskab med dine naboer. Det højner livskvaliteten (2).

Men – konfliktniveauet er ofte højere i seniorbofællesskabet, end hvor beboerne kom fra. (3)

Kunsten er at understøtte den positiv udfoldelse og begrænse den negative, så der skabes plads til et seniorbofællesskab med liv og glæde.

Eller som organisationspsykologen Edgard Schein siger:

“Hvis vi ikke skaber en kultur, så opstår der en kultur.”

Den balance tager denne web-side op – for at vise vej.

Men først lidt om livskvalitet og konfliktniveau i seniorbofællesskabet.

---

Livskvalitet og fællesskab:

Formålet med at etablere seniorbofællesskaber er at give beboerne mulighed for et mere aktivt og meningsfuldt seniorliv. Boligformen skal fremme fællesskab, samvær og aktiviteter gennem fællesrum og værksteder, hvor beboerne kan dele oplevelser og interesser.

Få ting påvirker kvaliteten af vores liv så meget, som vores forbindelse til andre.

• Gode relationer giver os glæde, bedre helbred og længere liv.
• ‘Social fitness’ – pleje af relationer kan på afgørende vis påvirke glæden i livet og forlænge det.
• Det afgørende er ikke udfordringerne, men din måde at håndtere dem.
• Det er aldrig for sent.

At det er sådan ved vi fra 80 år lang undersøgelse, der har fulgt mennesker i hele voksenlivet.

Undersøgelse startede med 750 19 årige. Hvert andet år blev de undersøgt af læger og de og deres familie blev interviewet om deltagernes liv. 60 af de oprindelige deltagere er stadig med. De er i 90’erne. I dag er der 2.000 deltagere i projektet.

En helt enestående undersøgelse, som jo fortæller:

Historien om hvor vigtigt og livgivende et godt fællesskab kan være. Det er værd at gå efter.

Hør om undersøgelsen her: TED-talk. .

Og her: TED-talk. .

Læs om undersøgelsen her: Waldinger og Schulz: “The good Life” London 2023.

Se også: David Robson: “The Laws of Connection”

Her kan du læse en artikel fra “videnskab.dk”, som understøtter den 80 årige undersøgelse: Se her.

---

Konflikt og fællesskab:

Som det fremgår af (3) i højre sidespalte, så er konfliktniveauet ofte højere i seniorbofællesskaber end hvor beboerne kom fra. Hvorfor det?

Nervesystemet har en lynhurtig “radar”, som skanner omverden for at passe på os. For vore forfædre på savannen var det sikrere at holde øje med løven, end at beundre solnedgangen. Det er indbygget i os. “Radaren” fanger negative situationer, mens positive og gode muligheder ofte går under “radaren”.

Det negative kan let komme til at fylde. Vi havner let i dårlige vaner, med at brokke os over noget, vi alligevel ikke vil ændre eller bruge tid på. Vi kan let brokke os over andre i fællesskabet. Det får vi forærende. Det kan, næsten af sig selv, blive en vane.

Skal vi gøre det anderledes, så kræver det noget af os. Første skal vi opdage det, blive bevidst om det, så skal vi tage modet til at gå til vedkommende og tale om det. Det er svært, men gør livet større. Det er “social fitness”.

Det kan være en lettelse at brokke sig, men det kan være uhensigtsmæssigt for alle parter, hvis det ikke slutte med: “I morgen taler jeg med hende om det.”

Jo flere mennesker man omgås, og det er jo meningen med fællesskab, des flere muligheder for “farlige situationer”, som fanges af radaren og skaber konflikt eller bagtalelser.

Det gode fællesskab får vi ikke forærende, det må vi selv gøre en indsats for.

Konflikter kan ikke undgås. De er også et tegn på liv i fællesskabet. Men bliver det for negativt, så kan fastlåste konflikter og klikedannelse skabe et destruktivt miljø, hvor fællesskabet for nogle har den modsatte virkning end nævnt under livskvalitet.

---