Gruppearbejde om fællesskab:
Der dannes et antal grupper på 5-8 personer. Grupperne arbejder i et stykke tid (1 – 2 måneder) med at drøfte nedenstående spørgsmål.
Derefter udvælger hver gruppe en deltager, der kan indgå i en “Målsætningsgruppe”, som udarbejder forslag til en konkret, handlingsorienteret social målsætning for fællesskabet.
Et stærkt fællesskab opstår først, når vi omsætter ord til handling.
Spørgsmål til grupperne:
Version til udskrift HER:
I må gerne sortere i spørgsmål og vælge dem, der passer jer bedst.
God tone:
- “Der var en god tone.” – Beskriv “god tone”.
- Hvordan kan I holde en god tone i gruppen?
- Hvordan kan I påvirke tonen i fællesskabet?
- Hvordan vil I afprøve det i fællesskabet?
Respekt:
- Hvordan vil I respektere hinanden i gruppen?
- Viser vi hinanden respekt nok i fællesskabet?
- Hvordan viser man respekt overfor et menneske man ikke bryder sig om? Skal man det?
- Kan man gøre opmærksom på det, når noget virker respektløst?
- Hvordan kan man gøre opmærksom på det?
- Hvordan vil du tage imod der, hvis der siges til dig, at det du gjorde/sagde var respektløst?
- Hvad tror du det betyder, at I har talt om det her?
- Der er nogle i jeres fællesskab, som ofte fylder meget og gør andre mere tilbageholdende. Hvad stiller I op med det?
Sladder / bagtalelse:
- Hvad er “negativ sladder” eller “bagtalelse”? Hvordan synes du det påvirker et fællesskab?
- Hvis du er enig i, at negativ sladder skal begrænses – hvad kunne du gøre for at dæmpe det?
- Hvad kunne du gøre, når du hører det?
- Vil du opdage det, hvis du er med i bagtalelse?
- Er det i orden, at lufte sin frustration, hvis man bagefter går til personen? F.eks. “Nu skal du høre ….” … “det lettede og nu går jeg roligt hen for at tale med hende om det.”
Konflikter:
- Må der være konflikter i vores fællesskab?
- Hvis du selv kommer i konflikt – hvad vil du gøre?
- En konflikt, du er i, går i “baglås”. Hvad tænker du ved “baglås”? – Hvad vil du gøre og hvorfor?
- Hvordan synes du konflikter skal håndteres i vores fællesskab?
- Du mærker, at tonen blive lidt for skarp flere gange mellem dig og en anden i fællesskabet. Hvad vil du gøre?
- Du oplever dig urimeligt behandlet og er både vred og ked af det? Hvad stiller du op?
Kliker:
- Kan det tænkes, at det aldrig er en “klike”, når du selv er med? (De andre er bare ….)
- Hvad er en “klike”?
- Hvordan opleves det, at tilhøre en klike?
- Hvordan opleves en klike af de andre?
- Der er to kliker, i kamp med hinanden. Hvordan opleves “den anden klike”?
- Er du med i en klike?
- Hvem har gavn af den?
- Hvad stiller man op?
Holdninger:
- Gør alle mennesker deres bedste?
- Hvilken betydning kan det have at lytte aktivt til en anden?
- Hvad er forskellighed?
- Skal der være plads til stor forskellighed?
- Er det forkert at være i konflikt?
- Du kender sikkert fortællingen om fingeren du peger med, mens tre fingre peger tilbage på dig selv? Er der noget om snakken?
- Drøft hvad menneskesyn gør i fællesskabet.
Fra drøftelse til fællesskab
Gode samtaler og drøftelser er vigtige. De skaber forståelse, inspiration og nye idéer. Vi kan lave fremragende “leveregler” for fællesskabet. Men et stærkt fællesskab opstår først, når vi omsætter ordene til handling.
Det er ikke møderne i sig selv, der forandrer vores fællesskab. Det gør de små ting, vi gør mellem møderne: hilser på hinanden, inviterer med, hjælper en nabo eller tager et initiativ. Undsige kliker. Træde ud af en konflikt og få talt.
Derfor er et godt spørgsmål ved afslutningen af hvert møde:
Hvad vil jeg gøre anderledes, inden vi mødes igen?
“De to ulve” – Fortællingen lyder: “En bedstefar går tur med sit barnebarn. Bedstefar fortæller: ‘I ethvert menneske findes der to ulve i kamp med hinanden. Den trygge ulv er venlig, ærlig, lyttende, hjælpsom. Den taler med og ikke om naboer. Den utrygge ulv er uærlig, sladrer, er aggressiv, bagtaler.’ – ‘Hvem vinder?’ vil barnebarnet vide. ‘Den du fodrer.’ – siger bedstefar.