
Gruppearbejde om fællesskab:
Der dannes et antal grupper på 5-8 personer. Grupperne arbejder i et stykke tid (1 – 2 måneder) med anbefalinger til en målsætning for fællesskabet.
Derefter udvælger hver gruppe en deltager, der kan indgå i en “Målsætningsgruppe”, som udarbejder forslag til en konkret, handlingsorienteret målsætning.
Grupperne kan starte med at drøfte nedenstående spørgsmål som en forberedelse til målsætningarbejdet. Hjælp hinanden med at få “nye øjne” ved at lytte aktivt og forsøge at forstå hinanden. Prøv at se situationer fra hinandens perspektiv.
Det handler ikke kun om at formulere en ny målsætning, men også om at starte en proces, der styrker et mere positivt og inkluderende fællesskab, både i gruppen og i fællesskabet.
Spørgsmål til grupperne:
I må gerne sortere i spørgsmål og vælge dem, der passer jer bedst.
God tone:
- “Der var en god tone.” – Beskriv “god tone”.
- Hvordan kan I holde en god tone i gruppen?
- Hvordan kan I påvirke tonen i fællesskabet?
Respekt:
- Hvordan vil I respektere hinanden i gruppen?
- Viser vi hinanden respekt nok i fællesskabet?
- Hvordan viser man respekt overfor et menneske man ikke bryder sig om? Skal man det?
- Kan man gøre opmærksom på det, når noget virker respektløst?
- Hvordan kan man gøre opmærksom på det?
- Hvordan vil du tage imod der, hvis der siger til dig, at det du gjorde/sagde var respektløst?
- Hvad tror du det betyder, at I har talt om det her?
- Der er nogle i jeres fællesskab, som ofte fylder meget og gør andre mere tilbageholdende. Hvad stiller I op med det?
Sladder / bagtalelse:
- Hvad er “negativ sladder” eller “bagtalelse”? Hvordan synes du det påvirker et fællesskab?
- Hvis du er enig i, at negativ sladder skal begrænses – hvad kunne du gøre for at dæmpe det?
- Hvad kunne du gøre, når du hører det?
- Vil du opdage det, hvis du er med i bagtalelse?
- Er det i orden, at lufte sin frustration, hvis man bagefter går til personen? F.eks. “Nu skal du høre ….” … “det lettede og nu går jeg roligt hen for at tale med hende om det.”
Konflikter:
- Må der være konflikter i vores fællesskab?
- Hvis du selv kommer i konflikt – hvad vil du gøre?
- En konflikt, du er i, går i “baglås”. Hvad tænker du ved “baglås”? – Hvad vil du gøre og hvorfor?
- Hvordan synes du konflikter skal håndteres i vores fællesskab?
- Du mærker, at tonen blive lidt for skarp flere gange mellem dig og en anden i fællesskabet. Hvad vil du gøre?
- Hvordan synes du konflikter skal håndteres i vores fællesskab?
- Du oplever dig urimeligt behandlet og er både vred og ked af det? Hvad stiller du op?
Kliker:
- Kan det tænkes, at det aldrig er en “klike”, når du selv er med? (De andre er bare ….)
- Hvad er en “klike”?
- Hvordan opleves det, at tilhøre en klike?
- Hvordan opleves en klike af de andre?
- Der er to kliker, i kamp med hinanden. Hvordan opleves “den anden klike”?
- Er du med i en klike?
- Hvem har gavn af den?
- Hvad stiller man op?
Holdninger:
- Gør alle mennesker deres bedste?
- Hvilken betydning kan det have at lytte aktivt til en anden?
- Hvad er forskellighed?
- Skal der være plads til stor forskellighed?
- Er det forkert at være i konflikt?
- Du kender sikkert fortællingen om fingeren du peger med, mens tre fingre peger tilbage på dig selv? Er der noget om snakken?
- Drøft hvad menneskesynet betyder for én selv og samspillet med andre? Menneskesyn: 1. Mennesker er generelt selviske. 2. mennesker er grundlæggende hjælpsomme og samarbejds villige. 3. Mennesker er almindeligvis til at stole på. 4. Man skal passe på med at have tillid til andre.
- Kan man ændre sit menneskesyn?
Spørgsmål efter at have læse om “Den græske vismand”:
- Tror du på, at du med din adfærd kan påvirke, hvordan du bliver mødt?
- Måske du vil gøre forsøg med at henvende dig til en person i kassekøen næste gang og se, hvad der sker. Fortæl om det i gruppen efterfølgende.
“De to ulve” – fortællingen lyder: “En bedstefar går tur med sit barnebarn. Bedstefar fortæller: ‘I ethvert menneske findes der to ulve i kamp med hinanden. Den trygge ulv er venlig, ærlig, lyttende, hjælpsom. Den taler med og ikke om naboer. Den utrygge ulv er uærlig, sladrer, er aggressiv, bagtaler.’ – ‘Hvem vinder?’ vil barnebarnet vide. ‘Den du fodrer.’ – siger bedstefar.”
Den græske vismand
I det antikke Grækenland er en vismand på vej over bjergene fra by A til by B. Han møder en mand, som er på vej den anden vej. Manden spørger:
“Sig mig, du kommer fra den by, jeg skal til. Hvordan er folk der?”Vismanden tænker sig om og siger: “Sig mig først – hvordan er folk i den by, du kommer fra?” Manden svarer: “De er ikke rare. De er afvisende, uhjælpsomme og uærlige. Jeg er faktisk glad for, at jeg skal derfra.” Vismanden siger: “Desværre – i den by, du skal til, er de ligesådan.”
Senere møder han endnu en mand. Samme spørgsmål bliver stillet. Men denne mand svarer: “I den by, jeg kommer fra, er folk dejlige. De er hjælpsomme og venlige. Jeg er ked af, at jeg skal derfra.” Vismanden smiler og siger: “Glæd dig – i den by, du skal til, er de ligesådan.”
Forslag til samtaleregler:
Den første læser første spørgsmål højt og giver sit svar på det. Derefter drøftes emnet. Vær opmærksom på, at den enkelte ikke tager for megen tid. Aftal f.eks. max. 3 minutter.
Den næste læser næste spørgsmål højt osv.