Samtaler om fællesskabet:
Formål: At lære af hinandens erfaringer med fælleskaber og i en periode holde fokus på fællesskabet og den proces, der er sat i gang på det første store møde om “Bedre fællesskab”.
Tanken er her, at man i mindre grupper taler om fællesskabet og den erfaring man har fra fællesskaber.
Det er så afgørende at få sat ord på, at få det sagt, og her er muligheden for at få sagt noget i en mindre gruppe, hvor det for mange vil være lettere at være med.
I det efterfølgende finder du tekster om relevante emner, efterfulgt af spørgsmål, som der kan tales om. De emner der omtales er: Fællesskab, naboer, konflikter, forskellighed og negativ sladder.
Samtalerne kan, når gruppen er færdig med emnerne på denne side, fortsættes ved at bruge samtalekort om fællesskab. Se her: snakspil.
.
Fællesskab.
Fællesskab er emnet, som er dækket af hele siden, så her vil jeg blot stille spørgsmål.
Spørgsmål:
- Hvad er godt i vores fællesskab? Tag en runde,
- Fortæl om et par gode oplevelser med fællesskab. Tag en runde.
- At opleve sig “hjemme” i et fællesskab. Hvad skal der til?
- Hvor vigtigt er det, at kunne trække sig, når man har brug for det.
- Hvad får dig til at vælge fællesskabet? Tagen runde.
- Hvad kan vi gøre for at huske på at skabe et godt fællesskab?
- Hvordan kan vi skabe en større tillid til hinanden?
- Hvornår oplever du dig god nok i vores fællesskab? Tag en runde.
- Hvilke værdier vil du ønske som kendetegnende for vores fællesskab? Tag en runde.
- Hvilke uskrevne regler gør sig gældende i vores fællesskab?
- Hvad er kendetegnene ved et godt fællesskab?
- Hvordan kan vi løfte hinanden når nogen i fællesskabet har det svært?
- Hvad har du oplevet som værende udfordrende i et fællesskab?
- Har du oplevet dig holdt udenfor i en gruppe? Hvordan var det?
- Hvad kan vi gøre for at inddrage de, der ikke er så meget med?
- Hvad har du brug for at lære om det, at være i et fællesskab? Tag en runde.
- Hvad kunne du ønske vi var bedre til i vores fællesskab?
- Hvad kan du gøre for at styrke fællesskabet? Tag en runde.
- Hvad skaber et stærkt fællesskab?
- Hvad kan vi gøre for at huske på at skabe et godt fællesskab?
- Hvad burde vi være bedre til som fællesskab?
- Hvad gør man, hvis man tror nogen oplever sig ensom?
- Hvad kendetegner et dårligt fællesskab?
- Hvordan kan vi stoppe dårlige ting, der kan opstå i vores fællesskab?
- Hvad betyder det at kende hinandens livshistorier? Vil I finde tid til at fortælle livshistorier i gruppen?
Naboer.
Jeg vil gerne starte med en ældgammel fortælling:
Vi er i det antikke Grækenland. Det bestod af selvstyrende byer (fællesskaber). En vismand er på vej fra by A til by B.
Han møder én, der rejser den modsatte vej. “Du kommer fra den by, jeg skal til.” . siger den anden. “Hvordan er mennesker der?” Vismanden tænker sig om. “Hvordan var de, hvor du kommer fra?” – spørger han. Den anden siger: “De var kedelige. Ikke til at stole på. Jeg er glad for at rejse derfra.”
“Desværre”, svarede vismanden. “De er ligesådan, hvor du skal hen.”
Vismanden møder senere en mand mere. Samme indledende ordveksling, men manden svarer: “Hvor jeg kommer fra er menneskene så dejlige. Venlige, hjælpsomme. Jeg er ked af at jeg må tage derfra.”
“Du er heldig.” Svarer vismanden. “Der, hvor du skal hen, der er mennesker ligesådan.”
Spørgsmål:
- Tør du tro på det?
- Hvad er “en god nabo” i et fællesskab?
- Har du en ide om, hvordan du kan blive en bedre nabo? Tag en runde i gruppen.
- Hvordan får man bedt en nabo om at gøre noget på en anden måde, uden at skabe konflikt?
- Hvad betyder det for fællesskabet, om der kan sættes ord på det svære?
- Hvor går grænsen for, hvad man bør hjælpe sin nabo med?
- Hvad er det vigtigste gode råd du har om naboskab, som du gerne vil give videre? Tag en runde i gruppen.
- Hvordan skelner man mellem, hvad man selv skal tage sig af, og hvad man skal tale med sin nabo om?
- Hvad savner du i naboskabet?
- Er der noget, som fylder for meget?
Konflikter!
Konflikter skal ikke undgås. De kan nemlig kun undgås i stivnede fællesskaber, hvor man hellere går sin vej eller slet ikke deltager. Hvis man vil et levende fællesskab, så følger konflikterne med. Det hænger sammen med, at et levende fællesskab kan føre til et meget høj livskvalitet og i den dynamik følger konflikterne med. Der, hvor livet kan være stort, der kan udfordringerne også være store. Men konflikterne skal gerne falde til ro efterfølgende for ikke at påvirke stemningen for negativt. Man kan godt være uenige og respektere hinanden.
Spørgsmål:
- Skal konflikter undgås? Eller er de en del af dynamikken?
- Er konfliktniveauet for højt hos os?
- Hvordan kan konfliktniveauet dæmpes uden at dæmpe fællesskabet?
- Har du været i konflikt uden at få talt og skab ro efterfølgende? Hvordan var det? Tag en runde i gruppen,
- Har du oplevet at få talt og skab respekt efter konflikt? Hvordan var det? Tag en runde.
- Drøft forskellige konflikttyper og hvordan de imødegås.
- Er du konfliktsky? Hvordan ville det være, at blive mindre konfliktsky?
- Synes du det er rigtig at tale sammen efter en konflikt?
- Hvad har du brug for at “lære” om konflikter? Tag en runde.
- Hvad kan man få at tale sammen efter en konflikt?
- Hvad skal man være opmærksom på i samtale efter en konflikt?
- Er det en god ide at bruge mægling, hvis parterne ikke kan få talt sammen?
Forskellighed!
Vi vælger ikke selv vore naboer. Derfor er det oplagt, at vi bliver udfordret af forskellighed. Der vil være nogen, som opfører sig helt anderledes end vi synes rimeligt. Nogen, som siger ting vi synes er forkert at sige. Nogen, som fylder mere end vi synes er rimeligt. Nogen vi synes er alt for kritiske. Nogen, som vi synes deltager for meget eller for lidt.
I noget af det bliver vi provokeret, som det bliver følelsesbetonet. Stærk irritation. Tilbøjelighed til negativ sladder. Aggression.
At leve i et seniorbofællesskab fordrer tålmodighed og indre ro til at møde forskellighed på god vis. Det er følsomme sager der rører ved. Forestil dig at du bliver kontakter og møder en kritik af din deltagelse i fællesskabet.
Spørgsmål:
- Kan forskellighed være en fordel for fællesskabet?
- Kan man øge sin tolerance overfor forskellighed? Hvordan?
- Kan forskellighed føre til negativ sladder?
- Hvor går grænserne for hvor forskellighed er en fordel og en ulempe?
- Hvordan har du det med forskellighed? Tag en runde.
Negativ sladder!
Negativ sladder er at tale negativt om en nabo, som ikke er tilsteder. Hvis omfanget er for stort, så kan det påvirke stemningen i fællesskabet. Negativ sladder skal ikke helt undgås, men det må ikke tager overhånd.
Spørgsmål:
- Er det rimeligt at skelne mellem positiv og negativ sladder?
- Hvor går grænsen mellem positiv og negativ sladder?
- Hvad er virkningen i fællesskabet af negativ sladder?
- Hvad kan du selv gøre for at begrænse negativ sladder? Tag en runde.
- Har du selv deltaget i negativ sladder? Hvorfor mon?
- Hvor går grænsen for akseptabel negativ sladder?
- Hvordan synes du man skal prøve at dæmpe negativ sladder?
- Er positiv sladder acceptabel?
Gruppen:
Grupperne må ikke være for store. Dels for at den enkelte kan opleve sig fri til at tale. Dels fordi det fremmer dynamikken i gruppen at runderne ikke er for store.
Jeg foreslår 5 – 8 medlemmer.
Etiske regler:
Det vil være godt at aftale følgende:
- der tales ikke negativt om personer, der ikke er tilstede.
- der er tavshedspligt. Det, der tales om i gruppen bliver der. Med mindre der aftales andet.
Forslag til samtaleregler:
Læs afsnittets tekst hver for sig.
Vælg derefter hvem der starter.
Den første læser første spørgsmål højt og giver sit svar på det. Derefter drøftes emnet. Taletid til den enkelte højst 3 minutter.
Den næste læser næste spørgsmål højt osv. *)
Når I er færdige med alle spørgsmål, drøftes hvad I fik ud af samtalerne.
Gå derefter videre med næste afsnit eller med de omtalte samtalekort.
* Hvor det er angivet tages der en runde, hvor alle fortæller deres.