Om fremgangsmåden
En fortælling om fremgangsmåden:
To herretøjsforretninger. I begge er der en lærling, som bliver irriteret på besværlige kunder.
I butik 1 siger chefen til lærlingen: “Du må ikke blive irriteret på kunderne. Det må du simpelthen stoppe.”
I butik 2 siger chefen: “Jeg har ikke rigtigt fået forklaret, hvad din opgave er her i forretningen. Du må behandle kunderne sådan, at de går gladere ud af butikken end de kom ind. Uanset om de køber noget eller er besværlige. Sørg for at få god kontakt med dem uden at være for påtrængende.”
Alt andet lige:
Hvem får den bedste lærling?
Hvilken lærling får det bedste arbejdsliv?
Hvad er forskellen?
I butik 1 bliver lærlingen irettesat og får besked på, hvad han ikke må. Der er fokus på det negative. Selv om det lykkes lærlingen at undertrykke irritationen, så ved vi, at den er i ham og påvirker relationen til kunden negativt.
I butik 2 får lærlingen fokus på noget positivt, som kan give både butikken og ham selv et løft.
Det er metoden fra butik 2 der bruges på denne hjemmeside. Der fokuseres på det “vi vil”. Det positive vi vil. Det kan give både fællesskabet og den enkelte et løft. Det kan føre til et fælleskab, der er noget af det mest givende.
At vælge fokus kan påvirke følelsesmæssigt. Irritationen kan forsvinde, hvis lærlingen har tilstrækkeligt fokus på den opgave, han har fået.
Der er en stor kraft i det negative. Det trænger sig på, gør opmærksom på sig, og det kan være selvforstærkende. Det kan være vigtigt, at skifte fokus til noget positivt, der er stærkt og betydningsfuldt nok til at overdøve det negative. Ellers er det svært at holde fokus på det positive.
Chefen i butik 2 giver lærlingen en positiv og betydningfuld opgave og det giver lærlingen mulighed for helt at lægge irritationen til side.