Fællesskab – hvordan?

I det følgende kan du læse mit forslag til et projekt, der har til formål at give seniorbofællesskabet et løft i retning af større tryghed og liv.

Du kan læse om:

1. Hvad vil vi?

Hvad er det for et seniorbofællesskab, vi gerne vil have?

2. Hvordan gør vi det?

Hvad kan vi gøre for at opnå det ønskede fællesskab?

3. Hvordan kommer vi videre?

Det er ikke nok at tale og skrive om det. Hvilke handlinger vil vi gennemføre for at sikre en ændring?

---

1. Hvad vil vi?

Hvad er det for et fællesskab vi gerne vil have? Her er et forslag, sammensat ved at kigge på sider på nettet om seniorbofællesskaber:

Det er en overordnede målsætning. Den er velformuleret, men er ikke rettet mod handlinger, og vi har brug for en målsætning, som viser vej, så vi kan vejledes i, hvad vi kan gøre.

I næste afsnit vil den blive omsat til en handlingorienteret målsætning.

2. Hvordan gør vi det?

Hvis vi gerne vil påvirke fællesskabet, så er det ikke nok, at have en velformuleret målsætning. Eller at læse og høre om det. Vi “må gå i vandet”:

Vi må “gå i vandet”:

Den tyske filosof Hegel, sagde om en anden tysk filosof, Kant: “Han vil lære at svømme, inden han går i vandet.”

Oversat til vores situation, betyder det, at det ikke er nok at læse eller tale om det. Vi må “gå i vandet”, hvis det skal have en effekt. Vi må have det med ud i fællesskabet og gøre erfaring med det. Vi må finde en måde til at holde fokus på målet og fællesskabet, så der gøres erfaring og så det opleves, at “pleje af relationer på afgørende vis kan påvirke glæden i livet“

En fremgangsmåde kan være at arbejde med følgende:

1. Et handlingsorienteret mål

At udarbejde et mål, som kan fortælle noget om hvilke handlinger, der kan føre til målet.

2. Fokus på fællesskabet og målet i en periode.

At gøre noget, som kan medvirke til at holde fokus på målet og fællesskabet, så det vi gerne vil tages med ud i fællesskabet.

3. At bekræfte overfor hinanden, at det vil vi.

At bekræfte måler overfor hinanden har en forpligtende virkning.

2.1 Et handlingsorienteret mål:

Her får du et eksempel på et handlingsorientret mål. Det vil senere i projektet blive ændret til en målsætning, som er jegers egen.

• “Vi vil fodre de trygge ulve” – fortællingen lyder: “En bedstefar går tur med sit barnebarn. Bedstefar fortæller: ‘I ethvert menneske findes der to ulve i kamp med hinanden. Den trygge ulv er venlig, ærlig, lyttende, hjælpsom. Den taler med og ikke om naboer. Den utrygge ulv er uærlig, sladrer, er aggressiv, bagtaler.’ – ‘Hvem vinder?’ vil barnebarnet vide. ‘Den du fodrer.’ – siger bedstefar.” Vi vil fodre de trygge ulve. Det kan fremme gode og åbne møder mellem beboere.

“Den utrygge ulv” er utryg og forsvarer sig. Derfor er det, at skabe tryghed så afgørende.

• “Vi vil dyrke social ‘fitness’: Vi vil træne de sociale muskler. Det gør vi bl.a. ved ikke at dømme andre; ved at tale med andre og ikke om andre. Ved at strække os for at: forstå lidt bedre; lytte lidt bedre. Du kan altid give noget, om der så bare er en smule venlighed.
• “Vi vil søge mægling, hvis en konflikt går i baglås.” Konflikter, der lurer under overfladen, er dræbende for et fællesskab. Derfor er det vigtigt, at der tales om det og at gøre det brugbart og accepteret, at der kan mægles. At få taget hul på det og gøre erfaring med oplevelser af lettelse, befrielse og liv efter mægling. Inden mægling er det “utrygge ulve, der skændes eller lukker af. Under mægling skabet et trygt rum, hvor parterne kan se oh høre hinanden. Læs om mægling her.

2.2 Fokus:

I en periode må der holdes fokus på det positive mål. Vigtigheden af det fremgår af følgende historie:

To herretøjsforretninger. I begge er en lærling, som bliver irriteret på besværlige kunder.

I butik 1 siger chefen: “Du må ikke blive irriteret på kunderne. Det må du simpelthen stoppe.”

I butik 2 siger chefen:“Jeg kan godt forstå, at du bliver irriteret. Prøv at fokuser på, at din opgave her i forretningen er at behandle kunderne sådan, at de går gladere ud af butikken, end de kom ind. Uanset om de køber noget, eller er besværlige.”

Forskellen er FOKUS! 

I butik 1 bliver lærlingen irettesat og får besked på, hvad han ikke må. Der er fokus på det negative.  Lykkes lærlingen med at undertrykke irritationen, så er den i ham og påvirker relationen alligevel.

I butik 2 får lærlingen – fokus på noget positivt,  som kan give både butikken og ham selv et løft. 

Det positive fokus kan fjerne irritationen og give lærlingen en glæde i arbejdslivet. Butikken får flere tilfredse kunder.

I projektet her, skal der gerne holdes fokus på fællesskabet og målsætningen en tid for at ændringer kan slå rod. Det kan gøres ved at arbejde med fællesskabet i grupper i en periode, sluttende med at udarbejde en målsætning, som er jeres egen.

2.3 Bekræft målsætning.

---

3. Hvordan kommer vi videre?

Hvis det skal lykkes at give fællesskabet et løft, så må der i en periode holdes fokus på fællesskabet. Her er en plan for at gøre det:

• Samtaler om seniorbofællesskab i mindre grupper i f.eks. 2 mdr.

Grupperne arbejder med at besvare og drøfte spørgsmål anfør under menupunkt “Gruppearbejde” (undermenu til “Hvordan”). Gruppearbejdet er ikke alene om at drøfte og finde svar. Det er også ar gøre erfaring med det, der drøftes. Dels i grupperne, men også ude i fællesskabet. Har man f.eks. talt om at være lidt venligere, så afprøv det og tag evt erfaringen op på næste møde. Se spørgsmål til grupper og regler her.

• Der vælges en gruppe:  Hvad vil vi? 

På et medlemsmøde aflægger grupperne beretning og der nedsættes en gruppe på ca. 5 til at udarbejde en målsætning på grundlag af de nye erfaringer fra grupperne og den reflektion der har fulgt med.

• Medlemsmøde:

Den nye målsætning rettes til og bekræftes. Det drøftes, hvordan man fremover holder fokus på fællesskab og målsætning.

---