Fællesskab – hvordan?

I det følgende kan du læse mit forslag til et projekt, der har til formål at give seniorbofællesskabet et løft.

Du kan læse om:

1. Hvad vil vi?

Hvad er det for et seniorbofællesskab, vi gerne vil have?

2. Hvordan gør vi det?

Hvad vil vi gøre for at opnå det ønskede fællesskab?

3. Hvordan kommer vi videre?

Det er ikke nok at tale og skrive om det. Hvilke handlinger vil vi gennemføre for at sikre en ændring?



1. Hvad vil vi?

Hvad er det for et fællesskab vi gerne vil have? Her er et forslag.

  • med liv, glæde, åbenhed og respekt.
  • der prioriterer livskvalitet og godt naboskab.
  • der bygger på tryghed og socialt samvær.
  • der anderkender retten til både at deltage og til at trække sig.

Drøft det og pas til, så det er jeres eget – eller brug det til en start og vend tilbage til det.

For at fremme det vil vi:

  • “Vi vil fodre de gode ulve” – fortællingen lyder: “En bedstefar går tur med sit barnebarn. Bedstefar fortæller: ‘I ethvert menneske findes der to ulve i kamp med hinanden. Den gode ulv er venlig, ærlig, lyttende, hjælpsom. Den onde ulv er uærlig, sladrer, er aggressiv, bagtaler.’ – ‘Hvem vinder?’ vil barnebarnet vide. ‘Den du fodrer.’ – siger bedstefar.” Vi vil fodre de gode ulve. Det kan fremme gode og åbne møder mellem beboere.
  • “Vi vil dyrke social ‘fitness’: Vi vil træne de sociale muskler. Det gør vi bl.a. ved at strække os for at: forstå lidt bedre; lytte lidt bedre; dømme andre mindre; tale med i stedet for at tale om; søge mægling når konflikter er gået i hårdknude.

2. Hvordan gør vi det?

Dét, der lige er omtalt, virker indlysende. Hvorfor så overhovedet bringe det op? Først og fremmest fordi der skal mere til end dét, at værdierne er der og er indlysende. At læse eller høre om det, flytter sikkert ikke ret meget. Der skal mere til.

Og det mere, der skal til, kan være:

Seniorbofællesskabet styrkes, når vi klart siger hvad vi vil, og bekræfter det overfor hinanden.

(Se tekst 2. i højre side.)

At sige, hvad man vil, og bekræfte det overfor hinanden, det virker forpligtende. Det holder fokus på fællesskabet, og det er første betingelse for, at der kan ske noget.

Dét kan løfte det fra at være ord, der er læst eller hørt, til at være en oplevelse, som betyder noget.

Det vil ikke hindre, at der er problemer i seniorbofællesskabet, men det kan reducere det nok til at gøre en forskel.


3. Hvordan kommer vi videre?

Bekræftelsen af “det vi vil” hjælper til at holde mere fokus på fællesskabet, men hvis det rigtigt skal lykkes med et løft, kan det være godt med en aktiv fortsættelse, hvor fokus på seniorbofællesskabet bygges op. Her følger en plan for det.

  • Samtaler om seniorbofællesskab i mindre grupper i f.eks. 2 mdr.

Et antal små grupper dannes. Grupperne arbejder med at besvare og drøfte spørgsmål anfør under menupunkt “Samtale” (undermenu til “Hvordan”). Forsag til regler for gruppearbejde er anført på siden. Se spørgsmål til grupper og regler her. Spørgsmålene er om fællesskab. I grupperne forsøges med “social fitness” og fokus på fællesskab.

  • Der vælges en gruppe:  Hvad vil vi? 

På et medlemsmøde aflægger grupperne beretning og der nedsættes en gruppe på ca. 5 til at udarbejde en målsætning på grundlag af de nye erfaringer fra grupperne og den reflektion der har fulgt med.

  • Medlemsmøde:

Den nye målsætning rettes til og bekræftes. Det drøftes, om der skal nedsættes en gruppe der overvejer nye aktiviteter.

Mægling:

Der må laves en aftale om mægling. Når konflikter er gået i baglås, dvs. hvis de to parter (personer eller grupper) ikke kan tale med hinanden og få konflikten landet, så det er respekt mellem dem, så må der mægles.

Aftal f.eks. at bestyrelsen kan anbefale mægling, og at det så er godt skik at følge anbefalingen.

Få kontakt med en person udenfor fællesskabet, som kan mægle. Evt en fra et andet fællesskab, men en, som har erfaring i mægling.


Har I brug for hjælp til opgaven? Se under menupunktet “Hjælp“.

(1) Fællesskabets dynamik:

Negativ udfoldelse: uløste konflikter, negativ sladder, aggressioner, besværlig adfærd osv. Det kan skabe modvilje og utryghed, som hæmmer og lammer fællesskabet.

Positiv udfoldelse: imødekommenhed, ærlig lytning, hjælpsomhed, interesse, åbenhed osv. Det skaber tryghed og oplevelse af at høre til. Det skaber glæde og latter.

Kunsten er at understøtte en positiv udfoldelse og begrænse den negative.