Fællesskab – hvordan?
Et socialt fællesskab kan være noget af det mest givende, men også det mest udfordrende.
Kunsten er at understøtte positive udfoldelser i fællesskabet og begrænse negative.
Det kan skabe plads til et unikt fællesskab med liv, glæde, åbenhed og respekt.
Denne side beskriver en metode til netop det.
Drøft de værdier og holdninger, der beskrives efterfølgende og ret til, hvis der er noget, der ikke passer jer.
Se længere indledning. Klik her:
Metodens trin:
- Hvad vil vi?
- Hvordan gør vi det?
- Hvordan kommer vi videre?
Læs om baggrunden for fremgangsmåden. Klik her.
1. Hvad vil vi?
Vi vil et fællesskab:
- med liv, glæde, åbenhed og respekt.
- der prioriterer livskvalitet og godt naboskab.
- der bygger på tryghed og socialt samvær.
- der anderkender retten til både at deltage og til at trække sig.
Det kan understøttes af:
- “Vi taler med hinanden, ikke om hinanden”. At tale dårligt om en person, der ikke er til stede, påvirker fællesskabet negativt. Målet er ikke at eliminere negativ sladder, men at erstatte noget af den med at tale med vedkommende i stedet. Eller undlad den negative sladder. Selv små ændringer kan have stor betydning (mere her).
- “Vi håndtere konflikter, så de i værste fald kun bliver uenigheder, hvor parterne bevarer gensidig respekt.” Uafklarede konflikter, der ulmer under overfladen, skaber en anspændt stemning og hæmmer åbenhed i fællesskabet. Vi vil tilstræbe at få talt sammen efter konflikter så kanalen er åben og ikke destruktiv. Konflikter kan ikke undgås, men at få dem til at falde til ro bagefter, kan gøre en forskel. Er en konflikt gået i hårdknude, så kan der bruges mægling. (mere her)
- “Vi vil fodre de gode ulve” – med afsæt i en fortællingen som lyder: “En bedstefar går tur med sit barnebarn. Bedstefar fortæller: ‘I ethvert menneske findes der to ulve, som er i kamp med hinanden. Den gode ulv er venlig, ærlig, lyttende, hjælpsom. Den onde ulv er uærlig, sladrer, er aggressiv, bagtaler.’ – ‘Hvem vinder?’ vil barnebarnet vide. ‘Den du fodrer.’ – siger bedstefar.” Vi vil fodre de gode ulve. Det kan fremme gode og åbne møder mellem beboere.
- “Vi værdsætter forskellighed.” Vi vælger ikke selv vore naboer. En accept af forskellighed er fællesskabsopbyggende. Vi må ikke tolerere diskrimination. Der er en blanding af mod til at gribe ind, og mod til indad at se på egne fordomme.
2. Hvordan gør vi det?
Dét, der lige er omtalt, virker indlysende. For hvem vil mene, at negativ sladder styrker et fællesskab? Eller at uløste konflikter og flere “onde ulve” bidrager positivt? Hvorfor så overhovedet bringe det op? Først og fremmest fordi der skal mere til end dét, at værdierne er der, og er indlysende. At læse eller høre om det, flytter sikkert ikke ret meget. Der skal mere til.
Og det mere, der skal til kan være:
Fællesskabet styrkes, når vi klart siger, hvad vi vil, og bekræfter det overfor hinanden.
Hvis du og de andre i fællesskabet bekræfter, at I vil det, der er talt om (f.eks. teksten under overskriften “Det vi vil”), så er det en handling, som virker forpligtende. Det vil ikke hindre, at der er problemer i seniorbofællesskabet, men det kan reducere det nok til at skabe en forskel.
3. Hvordan kommer vi videre?
Der skal følges op. Her er nogle tiltag, som fremmer den gode proces.
Samtaler om fællesskab:
Efter at have bekræftet de afgørende værdier er det givende at få talt videre i mindre grupper. Under menupunktet “Samtaler” finder du et konkret oplæg til at få sat gang i samtalerne. Små tekster og spørgsmål. Lige til at gå til.
Disse samtaler lægger også op til et nyt stort møde, hvor der nu er større erfaring med fællesskabet og også erfaring fra gruppesamtalerne.
På dette møde kan grupperne f.eks. aflægge beretning om udbyttet af gruppearbejdet og der kan nedsættes en gruppe, som skal lave et oplæg til et nyt papir om fællesskabet værdier – “Hvad vil vi?”. Det nye tilrettes og bekræftes på et fællesmøde.
Aktiviteter:
Aktiviteter binder fællesskabet sammen. Samtalerne om fællesskabet er en aktivitet, men ud over det er det helt afgørende og med aktiviteter, hvor beboerne kan mødes og være sammen om noget – og sammen om at opbygge et levende fællesskab.
Her følger en række forslag til aktiviteter. Nogle er sikkert igang, men eller vælg ud og sæt i gang:
- Fællesspisning
- Fredags cafe / bar.
- Arrangerede gåture i området.
- Spil af forskellig slags. Kort, skak osv.
- Samles omkrig sportsbegivenheder ved fjernsynet i fælleslokalet.
- Sangaften.
- Gymnastik / Yoga m.m.
- Ritualer omkring højtider – f.eks. med spisning, udflugter m.m.
- Samtalecafe evt. ud fra samtalekort.
- Dans.
Mægling:
Der må laves en aftale om mægling. Når konflikter er gået i baglås, dvs. hvis de to parter (personer eller grupper) ikke kan tale med hinanden og få konflikten landet, så det er respekt mellem dem, så må der mægles.
Aftal f.eks. at bestyrelsen kan anbefale mægling, og at det så er godt skik at følge anbefalingen.
Få kontakt med en person udenfor fællesskabet, som kan mægle. Evt en fra et andet fællesskab, men en, som har erfaring i mægling.
Har I brug for hjælp til opgaven? Se under menupunktet “Bedre fællesskab”.
Fællesskabets dynamik:
Negativ udfoldelse: uløste konflikter, negativ sladder, aggressioner, besværlig adfærd osv. Det kan skabe modvilje og utryghed, som hæmmer og lammer fællesskabet.
Positiv udfoldelse: imødekommenhed, ærlig lytning, hjælpsomhed, interesse, åbenhed osv. Det skaber tryghed og oplevelse af at høre til. Det skaber glæde og latter.
Kunsten er at understøtte en positiv udfoldelse og begrænse den negative.
Der skal mere til …
Radioværten Frederik Dessau sagde en gang. “Du kan høre meget, og noget af det du læser, husker du. Men det, der virkelig tæller, det er dét, du selv har oplevet.”
Det gælder her. Du kan læse om “Det vi vil” og være enig, men det flytter muligvis ikke noget som helst.
Dét, at bekræfte “det vi vil” overfor og sammen med dine bofæller, det er en handling, og det løfter ordene i “det vi vil” fra bare at være ord til at være din oplevelse. Løfter det til at være noget “der virkelig tæller”.
Det er netop det jeg mener med, at der skal mere til.