Før du flytter ind – ( og efter! )

En af konklusionerne i den store 80 årige undersøgelse jeg nævnte på forsiden er:

Det afgørende for, om dit liv bliver godt, er ikke udfordringerne du møder, men hvordan du forstår dem og forholder dig til dem.

Det kan være en rigtigt god ide, at kigge lidt på dine overbevisninger, inden du flytter i et fællesskab. Måske kan små skub til nogle af dine overbevisninger hjælpe dig til at få mere ud af det kommende fællesskab. Det kan give både glæde og sundhed.

At det kan være afgørende hvordan du forstår og forholder dig til dine udfordringer må du gerne forstå ret direkte. I smerte forskningen har man fundet, at overbevisning om, at den tablet man har slugt, er smertestillende kan virke på smerterne, selv om det er en kalktablet. Man finder også, at kroppen selv i mange situationer producerer smertedæmpende stoffer ud fra overbevisningen. Man har også fundet, at siger lægen, når der gives en kalktablet: “Det du får nu er en kalktablet, som ikke i sig selv er smertedæmpende, men mange mærker alligevel en virkning.” – at så kan det virke.

Det foranstående fortæller styrken i overbevisning. På det sociale felt kan en god holdning og overbevisning skabe glæde og godt helbred.

I det efterfølgende vil jeg fortælle om nogle gode holdninger, som kan give et løft. Derefter noget om hvad du kan gøre for at ændre din holdning / overbevisning.

• Fællesskab er noget man lærer: Et fællesskab er ikke noget der skabes på en dag. Det opbygges og det kræver en indsats. Pleje af dine relationer kan på afgørende vis påvirke glæden i livet. “Social fitness” kaldes det i den 80’årige undersøgelse. Eksperimenter med det. Find de øvelser, der passer til dig.
• Brug af energi: Brug din energi på det, du kan ændre, og accepter det, du ikke kan – med visdom til at kende forskel. Den sikre vej til at tungt liv er at ærgre sig over noget man ikke kan ændre.
• Konflikter: Det er helt naturligt, at der er konflikter mellem mennesker. Måske er der noget at lære, så vær nysgerrig.
• Åbenhed: Vær lyttende og opmærksom, så du er med til at skabe åbenhed i fælleskabet.
• Alle gør deres bedste: Hvis der er noget du ikke forstår eller synes du den anden opfører sig underligt, forkert eller lignende, så kan du blive frustreret og måske vred. Har du derimod den holdning, at alle gør deres bedste, så bliver du ikke vred eller frustreret – du undrer dig og får lyst til at undersøge det. Der må være en grund, eller du kan måske lære noget.

Hvordan ændre overbevisninger?

Man ændrer sjældent en forventning eller overbevisning, fordi nogen leverer et bedre argument. En forventning er ofte vævet sammen med erfaringer, følelser, vaner, identitet og de mennesker, man hører til blandt.

Psykologisk kan man se forandringen som en proces:

1. Der opstår en sprække. Noget passer ikke længere med det, man tror: en erfaring, et menneske, en bog eller et argument. Eller ens livssituation ændres ved at flytte i et seniorbofællesskab. Man oplever en form for kognitiv dissonans: “Det her stemmer ikke helt med mit billede af verden.”
2. Man kan holde sprækken åben. Det afgørende er ofte ikke straks at forsvare sig. I stedet kan man spørge: Hvad ville kunne få mig til at ændre mening? Hvis svaret er “intet”, er der snarere tale om en trosposition end en efterprøvbar opfattelse.
3. Man møder alternativer indefra. Det er svært at ændre mening om noget, man kun kender gennem modstandernes karikatur. En stærk øvelse er derfor: Kan jeg formulere den modsatte opfattelse så godt, at dens tilhængere selv ville sige: Ja, præcis?
4. Man undersøger sin egen investering. Spørg: Hvad ville jeg miste, hvis jeg tog fejl? Måske status, tilhørsforhold, selvrespekt eller forestillingen om at være et bestemt slags menneske. Her ligger ofte en stærkere modstand end i selve argumenterne.
5. Man tillader en mellemperiode. Man behøver ikke gå direkte fra “jeg tror A” til “jeg tror B”. Det kan være mere frugtbart at sige: “Jeg ved det faktisk ikke længere.” Den position kræver en vis tolerance for usikkerhed.

Der er også en interessant social dimension: Vi ændrer lettere overbevisning i en tryg samtale end i en kamp. Hvis jeg føler mig ydmyget eller angrebet, begynder jeg typisk at forsvare min position. Hvis jeg føler mig hørt, bliver det lettere at undersøge den.

Derfor synes jeg, et af de bedste spørgsmål i en virkelig god samtale er:

“Hvad skulle der til, for at du ændrede mening?”

Og derefter det vanskeligere spørgsmål:

“Hvad skulle der til, for at jeg ændrede mening?”

---

---