Gruppearbejde om fællesskab:

Der dannes et antal grupper på 5-8 personer. Grupperne arbejder i et stykke tid (1 – 2 måneder) med at drøfte nedenstående spørgsmål.

Derefter udvælger hver gruppe en deltager, der kan indgå i en “Målsætningsgruppe”, som udarbejder forslag til en konkret, handlingsorienteret social målsætning for fællesskabet.

Et stærkt fællesskab opstår først, når vi omsætter ord til handling.


Spørgsmål til grupperne:

Version til udskrift HER:

I må gerne sortere i spørgsmål og vælge dem, der passer jer bedst.

God tone:

  • “Der var en god tone.” – Beskriv “god tone”.
  • Hvordan kan I holde en god tone i gruppen?
  • Hvordan kan I påvirke tonen i fællesskabet?
  • Hvordan vil I afprøve det i fællesskabet?

Respekt:

  • Hvordan vil I respektere hinanden i gruppen?
  • Viser vi hinanden respekt nok i fællesskabet?
  • Hvordan viser man respekt overfor et menneske man ikke bryder sig om? Skal man det?
  • Kan man gøre opmærksom på det, når noget virker respektløst?
  • Hvordan kan man gøre opmærksom på det?
  • Hvordan vil du tage imod der, hvis der siges til dig, at det du gjorde/sagde var respektløst?
  • Hvad tror du det betyder, at I har talt om det her?
  • Der er nogle i jeres fællesskab, som ofte fylder meget og gør andre mere tilbageholdende. Hvad stiller I op med det?

Sladder / bagtalelse:

  • Hvad er “negativ sladder” eller “bagtalelse”? Hvordan synes du det påvirker et fællesskab?
  • Hvis du er enig i, at negativ sladder skal begrænses – hvad kunne du gøre for at dæmpe det?
  • Hvad kunne du gøre, når du hører det?
  • Vil du opdage det, hvis du er med i bagtalelse?
  • Er det i orden, at lufte sin frustration, hvis man bagefter går til personen? F.eks. “Nu skal du høre ….” … “det lettede og nu går jeg roligt hen for at tale med hende om det.”

Konflikter:

  • Må der være konflikter i vores fællesskab?
  • Hvis du selv kommer i konflikt – hvad vil du gøre?
  • En konflikt, du er i, går i “baglås”. Hvad tænker du ved “baglås”? – Hvad vil du gøre og hvorfor?
  • Hvordan synes du konflikter skal håndteres i vores fællesskab?
  • Du mærker, at tonen blive lidt for skarp flere gange mellem dig og en anden i fællesskabet. Hvad vil du gøre?
  • Du oplever dig urimeligt behandlet og er både vred og ked af det? Hvad stiller du op?

Kliker:

  • Kan det tænkes, at det aldrig er en “klike”, når du selv er med? (De andre er bare ….)
  • Hvad er en “klike”?
  • Hvordan opleves det, at tilhøre en klike?
  • Hvordan opleves en klike af de andre?
  • Der er to kliker, i kamp med hinanden. Hvordan opleves “den anden klike”?
  • Er du med i en klike?
  • Hvem har gavn af den?
  • Hvad stiller man op?

Holdninger:

  • Gør alle mennesker deres bedste?
  • Hvilken betydning kan det have at lytte aktivt til en anden?
  • Hvad er forskellighed?
  • Skal der være plads til stor forskellighed?
  • Er det forkert at være i konflikt?
  • Du kender sikkert fortællingen om fingeren du peger med, mens tre fingre peger tilbage på dig selv? Er der noget om snakken?
  • Drøft hvad menneskesyn gør i fællesskabet.

“De to ulve”  – Fortællingen lyder: “En bedstefar går tur med sit barnebarn. Bedstefar fortæller: ‘I ethvert menneske findes der to ulve i kamp med hinanden. Den trygge ulv er venlig, ærlig, lyttende, hjælpsom. Den taler med og ikke om naboer. Den utrygge ulv er uærlig, sladrer, er aggressiv, bagtaler.’ – ‘Hvem vinder?’ vil barnebarnet vide. ‘Den du fodrer.’ – siger bedstefar.