Mine erfaringer med seniorbofællesskaber:
Jeg er meget glad for min tid i seniorbofællesskaber. Det har højnet min livskvalitet. Først og fremmest ved at give mig mange stunder med samvær, fælles aktiviteter, gode samtaler og ikke mindst glæde og latter sammen med andre. Jeg har i endnu højere grad erfaret, hvor meget kontakt med andre mennesker betyder i et liv.
Jeg har også fået øget min erfaring i at være i konflikter og få talt om dem bagefter. Gjort erfaring med at sætte grænser og lært bedre at se, hvornår det er mit eget og noget jeg selv skal tage mig af.
At flytte i et fællesskab har for mig også været at starte en læreproces, og det er ikke værst i moden alder. “Du skal lære, så længe du lever.” – siges der. Jeg vil hellere sige: “Du lever så længe du lærer.” Det giver en ekstra mulighed i fællesskabet og er selvforstærkende. I den læreproces kan vi løfte både fællesskabet og os selv.
Min erfaring med seniorbofællesskaber bygger på kendskab til 6 seniorbofællesskaber og liv og udfordringer i dem. De 2 har jeg boet i. De 4 andre har jeg kendskab til gennem flere kanaler.
Min samlede opfattelse af de 6 fællesskaber, jeg kender til, er dog, at i 4 ud af 6 har konfliktniveauet fået lov til at udvikle sig så meget, at det begrænser fællesskabet. De fleste, tror jeg, er stadig glade for at bo i fællesskabet, men den positive dynamik er hæmmet. Utryghed og modvilje nedsætter aktivitetsniveauet og glæden i samværet.
I nogle er konfliktniveauet ikke så synligt, for fællesskabet et stivnet i et mønster, så konflikterne ikke kommer så meget op over overfladen, men i stemningen mærkes det. I andre er konfliktniveauet synligt mellem kliker, men inden for klikerne er der færre konflikter. Det er “dem mod os”. I andre igen er der åbenlyse konflikter ret hyppigt mellem nogle af beboerne og det smitter af på stemningen og trygheden i fællesskabet.
Samlet set må jeg sige, at der er brug for en indsats, som den jeg skitserer her på siden. Det er spild af gode muligheder, hvis negativ dynamik fylder for meget. Der er en kraft i det negative, så det er forståeligt, at der måske skal gøres noget aktivt for at holde fast i mulighederne.
Eksempler på iagttagne konfliktmønstre i seniorbofællesskaber:
- En begrænset gruppe styrer dele af aktiviteterne på en måde, så andre ikke har lyst til at være med. Det kan være tonen i samtalen, at andre ignoreres o.l.
- Nogle eller en enkelt præger sammenkomster negativt og det tages ikke op. Sammenkomsterne udpines og udtømmes for deltagelse.
- Det negative fylder. Samtaler bliver ofte om negative emner ofte i negativ sladder.
- Der er “politibetjente”, som griber ind med hård tone, hvis husorden ikke holdes, selv om der i husorden står, at man skal tale pænt til hinanden.
- Der er diskussion på intranettet og udfald mod hinanden.
- Der moppes uden at der gribes ind.
- En gruppe drikker lidt rigeligt og kommer med tilråb mod andre. Nogle går en omvej for ikke at komme forbi uden tilråb.
- Der er negativ sladder, som efterhånden skaber en stivhed i fællesskabet. Man bliver mere forsigtig og tilbageholdende.
- Man finder et leje, hvor man er høflige overfor hinanden, men det er hele tiden klart, at der ligger noget under overfladen. For mange er det fint nok. Der er lukket ned for dynamikken og for åbenheden, men det accepteres af gruppen.
- Der er en eller flere personer, som oplever sig selv som noget særligt og som har fået en gruppe følgere.
- Der er meget negativ sladder. Det skaber splittelse og modvilje.
- Nogle oplever sig urimeligt behandlet. De synes de laver det meste.
- Nogle synes det virker udemokratisk. Få bestemmer for meget.