Liv

Hvordan er livet i et seniorbofællesskab? Mange mennesker bor sammen og medbringer en rigdom af erfaringer og viden fra et langt liv. De deler, udveksler og hjælper gerne med hinanden.

Lars er god med sine hænder og han hjælper gerne, hvor der er brug for at sætte en hylde op eller samle noget, som er besværligt.

Preben er god til at lave mad. Sammen med 5 andre er de et af holdene, der laver mad til fællesmiddage. Fællesmiddagene er et vigtigt samlingspunkt i fællesskabet. Her er hygge, glæde, gode samtaler og inspiration.

I bogcaféen kan man hente en bog og aflevere den, man netop er færdig med. Sidder man og drikker en kop kaffe, mens man vælger bog, så dukker der måske en anden bog-interesseret op. Er der nok samlet på et tidspunkt, så starter man en læsekreds.

Havegruppen har lige nu forårstravlt med at gøre højbedene klar til såning. 

Samtalecafe – hvor man bruger samtalekort, som fører samtalen ind på emner, man ikke selv havde fundet på. Den begejstrer, så gruppen mødes 2 timer hver uge.

Kulturgruppen, som arrangerer koncerter, teaterture m.m. Som regel kombineret med en middag.

I værkstedet er der travlt med at lave ny bænke til fællesrummet.

En del kvinder maler og er igang med at planlægge et vægmaleri i caféen.

I caféen mødes man tilfældigt og får en snak om løst og fast. Eller man ringer og spørger: “Skal vi mødes i caféen? Se lige om Ulla er hjemme, jeg tror hun gerne vil med.”

Hver fredag er der fredagsbar kl 16. Der laves kaffe og vil man mere end det, tager man det selv med. 

Savner du noget, så opretter du en gruppe på intranettet, og ser om der er interesse.

Det kan lyde som meget, men den måske vigtigste regel i fællesskabet er retten til at være med og retten til at trække sig tilbage hos sig selv. Størstedelen af livet i et seniorbofællesskab leves almindeligvis enten i din egen bolig eller med aktiviteter, der ikke nødvendigvis er knyttet til fællesskabet.

Hvis man spørger beboerne, hvordan det er at bo her (læs mere her), lyder svaret ofte, at den gode nabokontakt gør en stor forskel. Det skaber tryghed at kende sine naboer og have et godt forhold til dem. Der er altid nogen klar til at give en hjælpende hånd, og det føles rart at vide, at nogen omsorgsfuldt holder øje med én.

85% synes de ser mere til naboer end tidligere. 64% synes de har et bedre forhold til deres naboer – viser en undersøgelse (læs her).

---

Udfordringer

Problemer i seniorbofællesskaber.

En anden undersøgelse finder, at konfliktniveauet ofte er højere i seniorbofællesskaber sammenlignet med hvor beboerne kom fra (læs her).

I undersøgelsen antages, at dette primært skyldes forskelle i forventninger. Men jeg vil argumentere for, at der kan ligge mere bag end alene forventningsforskelle. Hvor det sociale liv er større, er udfordringerne ofte også større. Derfor er konflikter og besvær ikke nødvendigvis en fejl. Det kan være tegn på muligheder.

Hvad er en konflikt? Uenighed mellem mennesker er helt naturligt, da vi alle har forskellige smag og præferencer. Men en konflikt opstår, når man rammes i ømme punkter og uenigheden derfor ledsages af negative følelser og reaktioner. I konflikten ser man den andens “fejl”, men følelserne og reaktionerne os en selv fortæller, at man selv har noget i klemme. Eller ville det bare være en uoverensstemmelse, man umiddelbart kunne tale om. Efter konflikten kan det være en god ide at huske ens egen andel. Det gør det lettere at få talt om det og få genfundet respekten for hinanden.

Følelser og reaktioner i konflikter kan være tydelige og synlige, hvor de let kan høres og ses. Men de kan også være mere skjulte, hvor de måske kun fornemmes på personen, men ikke umiddelbart kommer til udtryk.

De skjulte konflikter kan ofte vise sig gennem negativ sladder. Hvis jeg er utilfreds med noget, en anden har gjort, undlader jeg måske at tage det op direkte med vedkommende. I stedet vælger jeg at dele min irritation med andre: “Har du hørt, at Margit spillede høj musik med åbne vinduer søndag eftermiddag? Det er simpelthen så irriterende! Og det er faktisk imod husordenen.” Den anden svarer måske: “Det lagde jeg ikke mærke til, men jeg har hørt, at Margits hund ofte gør, og det forstyrrer mig.”

Sådan en samtale kan føles lidt spændende og skabe opmærksomhed, men den bidrager også til en underliggende lukkethed og afstand mellem folk. Over tid påvirker det stemningen negativt. Et godt fællesskab er baseret på åbenhed og tillid, og for meget negativ sladder kan belaste fællesskabet.

Negativ sladder undgås bedst ved at tage direkte kontakt med den person, det handler om, og få en ærlig samtale i gang. I mange tilfælde er den anden part slet ikke klar over, hvad der har skabt udfordringen. Et eksempel på reaktion på en henvendelse kunne være: “Undskyld, jeg var slet ikke opmærksom på, at vinduet stod åbent.”

At tage direkte kontakt er svært og kræver mod. Det er også været at tage imod direkte henvendelse om utilfredshed for det virker nemt som kritik. Men en bekræftet aftale om, at det er dét, vi vil gøre, kan hjælpe på vej.

At løse en konflikt behøver ikke nødvendigvis at ende med enighed. Det vigtigste er at få talt om tingene, så man når frem til et sted, hvor der fortsat er gensidig respekt.

Det er netop det, det er formålet med denne hjemmeside: at finde en vej, hvor udfordringerne nok er der, men hvor de ikke spærrer vejen for et gode fællesskab.

Se mere om det i menupunktet: “Hvordan?“